Skaven Strand Put & Take er på ca. 10.000 m2, og er beliggende tæt ved Ringkøbing Fjord. Søen har en dybde på ned til 3,5 meter.
I søen udsættes der ørreder fra 1-3 kg.
Rundt om søen er der opsat borde/bænke, og der er indrettet grillpladser til hygge og evt. grill af fangsten. Der er desuden gode toiletforhold, indendørs renseplads, fryser og en butik, hvor der kan købes eller lejes fiskegrej.
