I Thyborøn kan du godt glemme alt om at fange den største regnbueørred. Til gengæld kan du prøve at fiske efter torsk, rødspætter og pighvarre!
Her finder du nemlig Danmarks p.t. eneste rigtige saltvands Put and Take, hvor du fisker i havet. Og det rykker grænserne for hvad man normalt forbinder med en Put and Take; en sø, hvor der kan fiskes efter ørreder.

Vesterhavet og Limfjorden
Ideen er god. Der er mange turister i området – både danske og tyske, og mange vil gerne fiske i Vesterhavet. Men det er ikke altid vejr og vind tillader det. Med det laves der nu om på, hvor man har indhegnet et område af Thyborøn Kanal, så du nu kan fiske i området hvor Limfjorden og Vesterhavet mødes.
Indhegningen er lavet, så der kan fiskes både fra stranden, og fra en stensætning i den ene side af P&T-området.
Varierende fiskearter
I Thyborøn Saltvands Put and Take kan du fiske efter flere af de traditionelle saltvandsfisk: torsk, sej, rødspætte og pighvarre. Fiskene bliver leveret af de lokale fiskere, og udvalget varierer derfor lidt afhængigt af årstiden. Du kan derfor også støde på mere eksotiske fiskearter, som eks. havkat.
Spørg dig for hos ejeren, for nærmere uddybelse af hvilke arter der kan fiskes efter, når du besøger Put and Take området.
Fiskene udsættes i varierende størrelser, og du kan også finde store fisk her. Rigtigt store. Fisk du normalt skal helt ud på havet for at fiske i den størrelse. Bl.a. Pighvarre og Sej udsættes i store størrelser.
Lad PowerBait’en blive hjemme
Til fiskeriet i saltvands Put and Take’n, kan du godt glemme alt om din PowerBait, som du normalt har med til Put and Take fiskeri. Her skal der fiskes efter saltvandsfisk, og der fiskes med blink, sandorm eller tobis som agnfisk. Agnen kan købes på stedet.
Put and Take med fangstgaranti
Som om det ikke er unikt nok, så tilbydes der også fangstgaranti i denne Put and Take. Fanger du ikke noget, kan du ombytte dit fiskekort til ét styk frisk rødspætte hos den lokale fiskehandler inde i Thyborøn. Så tager man da ikke helt tomhændet hjem til sommerhuset.
Fisketegn er påkrævet
Det er værd at bemærke, at foruden betaling for fiskeriet, kræves der også dansk fisketegn. Selv om det er en Put and Take, er det stadig “hav”, så derfor slipper du ikke uden om at skulle erhverve fisketegn også.
Se kort og priser for Thyborøn Saltvands Put and Take her.
